Indflytningsklar etplansvilla i Rødekro med optimale rammer for familielivet

Glæd jer til at se denne etplansvilla, som ligger trygt og godt i et lukket kvarter i Rødekro. Her venter en klassisk og velholdt ejendom fra 1974, som med 167 veldisponerede kvadratmeter, en stor garage og en lukket have der især tilgodeser børnefamilien.

På adressen møder I huset, der præsenterer sig solidt med gule murstensfacader og et pænt, nyere tag fra 2015. Foran huset er der fine parkeringsforhold, og i den integrerede garage kan I kaste jer over alle mulige kreative og pladskrævende hobbyprojekter.

Inden døre følger lyset med, og planløsningen er velfungerende. Det store køkken-alrum er forenet med stuen, så der opstår et åbent opholdsmiljø til både samvær og fordybelse. Sollyset strømmer på tværs af det store rum, og der er også udgang til terrassen og baghaven.

Derudover byder boligen på et rummeligt soveværelse, tre gode børneværelser og et kontor, hvor I også kan vælge at indrette et fjerde børneværelse. Med fem værelser i alt er mulighederne mange, og praktisk er det også, at I får både et badeværelse og et gæstetoilet til rådighed. Endelig er der et bryggers med egen indgang og forbindelse til køkkenet.

Udelivet får optimale betingelser i den nemme og overskuelige have, som indbyder til boldspil og fangeleg på græsplænen. Den store, delvist overdækkede fliseterrasse er til sommerens afslappende stunder såvel som til festlige grillaftener med vennerne.

Jeres kommende hjem ligger i fredelige omgivelser, hvor mange børnefamilier trives. Nabolaget er kendetegnet ved gode stisystemer, grønne områder og legepladser, så børn kan færdes sikkert. Samtidig får I en bynær bopæl tæt på skoler, daginstitutioner, indkøbsmuligheder og fritidsaktiviteter i Rødekro.

Key features

    Mægler

    Kontakt os

    Kontakt os

    Bestil fremvisning

    Bestil salgsmateriale

    Lignende ejendomme