Charmerende rødstensvilla med dejlig beliggenhed og skøn ugeneret have - to minutter fra skoven og tæt på midtbyen
I flytter til et af byens bedste kvarterer, hvorfra der hverken er langt til midtbyens mange fristelser, til den skønne kuperede Jørgensgård Skov eller til Aabenraa Fjord.
De fleste bekvemmeligheder, børnefamilien har brug for, når dagligdagen skal forløbe nemt og ligetil, findes i overkommelig afstand fra villaen, herunder børnehaven Nørrevang der ligger et minuts gang fra hoveddøren, ligesom I finder flere skoler - både danske og tyske - indenfor en ti minutters cykeltur.
Ydermere byder Aabenraas charmerende bykerne på flere uddannelsesinstitutioner, for ikke at tale om de hyggelige caféer, skønne restauranter, fristende forretninger og et særdeles levende kulturliv. Desuden er der ikke langt til idrætsfaciliteter, og så når I også hurtigt bussen til midtbyen. Det er lidt af en drømmebeliggenhed, og huset lever til fulde op til de skønne omgivelser.
I får to etager samt en god kælder at brede jer på, og hele herligheden er lige til at flytte ind i.
Stueplan er indrettet med et velindrettet, charmerende køkken med hvide elementer, terrazzogulv og god plads til familiens chefkok.
Når måltiderne står klar, samles familien i hjemmets skønne spisestue, hvor de store vinduer sørger for dejlige lysindfald i den hyggelige stue, hvor I også får nemt ved at samle venner til gode middage og hygge.
I opholdsstuen strømmer udelyset også ind på det flotte trægulv, som sender herlighedsbarometret i top i begge stuer - herinde tilføjer pejseindsatsens lune en ekstra portion atmosfære til en i forvejen hyggelig stue.
Der er ydermere adgang til husets verandastue og udgang til havens sydvendte terrasse herfra.
Fra entréen og det fine indgangsparti med det originale klinkegulv fører en smukt svungen trappe med et lige så smukt gelænder jer til førstesalen, hvor der venter et dejligt soveværelse med garderobe og en stor, sydøstvendt kvist, der ikke alene leder udelyset indenfor, men også sikrer jer en dejlig udsigt ud over kvarteret og trætoppene i horisonten.
Dertil et lyst, rummeligt børneværelse samt badeværelse med teglklinker og brushjørne.
Kælderen er indrettet med vaskerum, gæsteværelse/teenagerværelse, et par gode disp. rum samt toilet. Dertil trapperum og kælderentré. I kælderen er der primært gulve med teglklinker.
Udendørs venter en dejlig have, der tilmed er nem at holde pæn. I kan se frem til at nyde udelivet på den sydvendte terrasse, ligesom der på plænen er god plads til en fodboldkamp mellem store og små.
Foran boligen venter et smukt, flisebelagt indgangsparti og en flot mini-allé med træer langs begge sider og plæne ligeså. Et flot statement om det der venter på den anden side af hoveddøren.
Key features
Mægler
- Karsten Frehr
- Ejendomsmægler MDE & Køberrådgiver med Tryghedsmærke
- 4151 4046
- kf@bovision.dk